Lygtefisk til folket

Havudstillingen

Den flotte lygtefisk, der pryder Sven Henriksens dejlige plakat for Havudstillingen i Industriforeningen i 1931, fortæller historien om banebrydende forskning, der strakte sig over 40 år!

Havudstillingen var det nemlig allerførste gang, at nogle af Dana ekspeditionernes samlinger blev vist frem for offentligheden. Heriblandt den besynderlige science-fiction fisk på udstillingsplakaten, lygtefisken.

Med sit trekantede hovede og lange, mærkelige tænder lever rovfisken op til sit djævelske navn på latin, Linophryne Lucifer. Det lygtelignende lysorgan på snuden lyser op i oceanernes mørkelagte havdybder og gør det muligt for lygtefisken at lokke mindre byttefisk til sig. Lyset i lygten dannes af bakterier. Fantastisk.

Havudstillingen 1931

Lygtefisken var blot en af de mange tusinde prøver og fangster, som Dana ekspeditionerne bragte med hjem fra de to danske havekspeditioner i 1920-22 og 1928-30.

Sorteringen af det enorme materiale varede 40 år! Se det er et ordentligt projekt! Ikke ligesom det pjatteri, vi andre går og roder med, der måske tager 3 måneder eller måske et år. Næh… 40 år, det er seriøst!

Mere end 3000 mennesker trodsede dagligt snevejret i vinteren 1931 og gik gennem tælleapparaterne på Havudstillingen for at lære om verdenshavenes eventyrlige mysterier.

Dana ekspeditionerne blev helt og holdent bekostet af Carlsbergfondet og står stadig som den mest omfattende udforskning af oceanernes fritsvømmende dyreliv. Så forskningen fra dengang har forstsat betydning og lever endnu, ligesom Sven Henriksen smukke plakat gør det. Restaureret og genfødt hos Dansk Plakatkunst.

Se Havudstillingen i webshoppen

Del indlægget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Sundhed og piller
Plakathistorier

Sundhed og pilletrilleri i 1939

Det er international Sundhedsdag den 7. april. Dagen blev opfundet af WHO i 1950, men allerede i 1939 blev der stillet skarpt på folkesundheden med en gigantisk sundhedsudstilling i Forum i København.

Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.