Skal vi fjerne negeren?

Censur - skal vi fjerne negeren?

Vi har genudgivet den sjældne Sven Brash plakat Sort paa Hvidt fra 1918. Brasch tegnede både forside og annoncer for ugebladet Sort paa Hvidt, der skrev om litteratur og kunst og udkom første gang i 1917. Bladet har de fleste glemt, men plakaten lever videre.

Plakaten er et stykke kulturhistorie fra dengang i starten af det 20. århundrede, hvor danskerne valfartede til udstillinger i Zoologisk Have og Tivoli for at opleve eksotiske folkeslag på nærmeste hold. Karrikerede tegninger af sorte, gule og røde mennesker var almindelige og harmløse set med datidens øjne.

Søgte efter 2 negre i Ekstra Bladet

Sort paa Hvidt i Ekstra Bladet i 1918

Tiden var en anden, og der var ingen, der løftede et øjenbryn over Braschs karrikerede neger på zebraen. Sort paa Hvidt indrykkede endda en annonce i Ekstra Bladet, hvor de søgte efter “2 rigtige negre” til at forhandle og sælge bladet.

Det lader ikke til, det lykkedes – annoncen blev indrykket i Ekstra Bladet 7. april 1918, og Sort paa Hvidt lukkede kort tid efter, det nåede kun at udkomme i 6 måneder.

Vores relancering af plakaten falder sammen med bortredigeringen af brune børn og negerkonger fra Pippi-universet og den debat, det har medført – om, hvad man stiller op med gamle bøger og  kunst, der ikke er helt stueren set med nutidens øjne.

Skal vi fjerne negeren?

Vi udgiver udelukkende plakater fra dansk plakatkunsts storhedstid i første halvdel af det 20. århundrede, og det er en stor del af vores fascination af de gamle motiver, at de er spejlbilleder af deres tid og vidnesbyrd om det 20. århundredes udvikling.

Sådan opfatter vi også plakaten Sort paa Hvidt, der blev bestilt til at reklamere for litteraturtidsskriftet af samme navn, redigeret og udgivet af forfatteren Thorkil Barfod. Blandt de mere kendte bidragyderne til Sort paa Hvidt var forfattere som Thit Jensen, Sophus Michaëlis og Emil Bønnelycke – alle markante litterære personligheder først i 1900-tallet.

Plakaten Sort paa Hvidt er uhyre sjælden og har været efterspurgt af plakatsamlere i årtier. Nu har Dansk Plakatkunst fundet en af de overlevende plakater fra det første oplag og fået tilladelse til at genoptrykke den. Braschs velkendte streg og det helt enkle motiv i sort og hvidt har et moderne grafisk udtryk helt i tråd med tendenserne i nutidens boligindretning.

Sort paa Hvidt i webshoppen

Del indlægget

5 kommentarer til “Skal vi fjerne negeren?”

    1. Dansk Plakatkunst

      Kære Morten. Mange tak for billederne fra Københavns Museum. Vi var ikke klar over, at det rent faktisk lykkedes at finde de eftersøgte negre til at forhandle bladet. Det er hermed dokumenteret, at det gjorde det.

  1. Den skal da bevares. Det er historie gennem tiden som skal bevares.
    Mine børn og børnebørn er negere / sorte / afro amerikanere. Og hvad det næste blir`ved jeg ikke , men vores børn er aldrig blevet fornærmet ang. ” hvor de er kommet fra “. FORDI DE KENDER DERES HISTORIE. Og det er en vigtig detalje, vi skal lære vores dejlige unger.

  2. Den skal helt klart på tryk igen 🙂 den er sjov, og helt uskyldig… og hvis vi ikke må have en negre der, må vi så hellere ikke have cirkelkaffe-plakater??

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Med Linje BUH til Dyrskue
Plakathistorier

Med Linie Buh til Dyrskuet

Sporvognslinien til Dyrskuet på Bellahøj var let at genkende i gadebilledet, for tronende på fronten sat Aage Sikker Hansens dejlige kvie fra hans plakat Dyrskue Bellahøj (1939).

Læs mere »
Lotte Freddie med sin bedstemor danserinden Ellen Tegner. Foto Henrik Petit.
Plakathistorier

Kongens dansefeber

Vi har fået en mail fra modejournalisten Lotte Tegner Freddie, der har opdaget at hendes bedstemor var afbildet som danserinde på en plakat. Vi dykkede ned i historien.

Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.