Arne Jacobsens sjældne plakater

Arne Jacobsen plakater

De fleste danskere kender Arne Jacobsen som arkitekten, der var blandt modernismens pionerer i Danmark med et internationalt ry som en af foregangsmændene i det, der blev kendt som Danish design. Han er bedst kendt for sine stole Syveren, Myren, Svanen og Ægget, men han tegnede også nogle få men fremragende plakater bl.a. Radiofoni Udstillingen (1932) og Bellevue Revuen (1936), som begge er stilsikre og vigtige bidrag til den danske plakatkunst.

Begge plakater er så vidt vi ved kun bevaret i et enkelt eksemplarer fra det originale oplag, og det er disse plakater, der har dannet forlæg for relanceringen af Arne Jacobsen Radiofoni Udstillingen og Bellevue Revuen. Vi har restaureret motiverne digitalt og fjernet alle revner og pletter, så de fremstår lige så stærke, som da de hang på byens plankeværker og plakatsøjler i 1930’erne.

Radiofoni Udstillingen af Arne JacobsenArne Jacobsen tegnede plakaten for Radiofoni Udstillingen, da han som ung fremadstormende arkitekt til den stort anlagte radioudstilling i Industriforeningen på Vesterbrogade i København, hvor han også havde ansvaret for dekorationer og indretning.

Det nye massemedie havde grebet danskerne, og det radiotossede publikum mæskede sig i radioapparater og fremtidsvisioner. For første gang var det muligt at sende en hilsen i radioen, for Statsradiofonien sendte nemlig direkte.  Der var så mange, der gerne ville i æteren, at der opstod en kaotisk flaskehals, hvor ingen kunne bevæge sig og nærmest tumultagtige scener og ivrige publikummer, der maste sig frem i en sådan en grad, at Arnes papvægge i dekorationen blev bulede.

Da udstillingen lukkede, blev dekorationerne smidt ud som planlagt, og Arne Jacobsens arbejde forsvandt. Bortset fra udstillingsplakaten, som har overlevet til i dag.

Bellevue Revuen af Arne JacobsenPlakaten til Bellevue Revuen lavede han til åbningsforestillingen i det nye teater, som han selv havde tegnet. Plakaten fremhæver taget, som kan skydes til side, og beliggenheden tæt ved stranden i Klampenborg. Bellevue Teatret åbnede i juni 1936 som et elegant sommerteater i funktionalistisk stil og er blandt Arne Jacobsens vigtigste arbejder. Bygningen ejer alle funktionalismens kendetegn og er det mest markante danske eksempel på den tidlige funktionalisme.

Til premieren den 14. juni 1936 var hver eneste af teatrets ca. 850 pladser besat. Priserne var fra 1,45 op til 7,45 kr. Men mange ville betale, hvad det skulle være for en billet til premieren med tidens største revystjerne, Liva Weel. Det’ vel nok en dejlig udsigt”, sang hun. Og det var det.

Del indlægget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email

3 kommentarer til “Arne Jacobsens sjældne plakater”

  1. Pingback: plakat arne jacobsen | stuemobler.com

  2. Pingback: arne jacobsen plakat | stuemobler.com

  3. Pingback: plakat arne jacobsen | interior-design-dk.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.