Sort og hvid til den moderne bolig

Sort-hvid

Kombinationen af sort-hvid er tidens trend inden for boligindretning. For boligstylist og blogger bag boligcious.dk Marlene Marie Møller handler sort-hvid boligindretning om at skabe ro og enkelthed med rene grafiske linjer.

Sort-hvid er det stilsikre indretningsvalg, da de fleste kan relatere sig til kombinationen af sort-hvid”, forklarer Marlene og uddyber, ”at den sort-hvide trend i lige så høj grad skyldes, at vi rykker sammen på mindre plads og derfor ønsker at skabe mere rum”.

Af kunst til rummets hvide vægge anbefaler boligstylisten Marlene sort-hvide motiver med et lille miks af farve: ”Farven gør, at der opnås et punkt, der drager øjet og giver denne wauw-effekt, men man kan selvfølgelig helt selv kan vælge, hvor meget farve eller hvor stringent sort-hvidt det hele skal være”.

Det skyldes pudsigt nok plakaternes produktionsvilkår, at de gamle plakater passer så fint til tidens boligindretning: Tegnerne havde et enestående blik for at kommunikere plakatens budskab smukt og enkelt, og det faldt fint i tråd med, at kunderne, dvs. annoncørerne, gerne have det billigt – jo færre farver der skulle være på plakaten, jo billigere var den at trykke.

Papirets hvide farve blev anvendt som bundfarve, gerne med en sort farve til selve figuren, ofte suppleret med en tredje eller fjerde farve. Resultatet blev enkle og tidsløse mesterværker som de tre på billedet: Chaplin som Greve, Kærlighedsvelsen og Andreasen & Lachmann Plakater.

Se flere plakater, der passer til den sort-hvide boligtrend

Del indlægget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.