Fægtning for kvinder i Studenterforeningen

Fægtning for kvinder

I oktober 1916 skabte det stor opmærksomhed, da den smukke frk. Elsa Fischer begyndte at undervise unge kvinder i fægtning i en lille spisestue i Studenterforeningens lokaler i Studiestræde i København.

Kvindelige Studenters Idrætsforening blev grundlagt for præcis 100 år siden, og unge kvinder kunne som noget helt nyt tage undervisning i fægtning.

Formanden for Kvindelige Studenters Idrætsforening, fægtersken frk. Elsa Fischer, var ikke blot ung og smuk, men også en meget energisk dame, der var med til at grundlægge foreningen og gjorde et stort arbejde for at fremme fægtesporten blandt unge kvinder i Danmark.

Det er med stor sandsynlighed frk. Fischer, der er afbildet på på foreningens plakat fra 1919, hvor den elegante og sortklædte fægterske holder kården i spænd mod gulvet og udfordrende er vendt mod beskueren Hun har utvivlsomt været involveret i bestillingen af plakaten hos tegneren Sven Brasch (1886-1970), som kvitterede med en næsten uartig plakat der med sin udfordrende positur virker sært moderne i dag.

Raadsnarhed og selvbeherskelse for damer

Den 30. maj 1918 afholdt foreningen en stor opvisning, hvor professorerne fra alle universitetets store fakulteter var tilstede og Kulturministeren uddelte ærespræmier for flid og dygtighed i fægtning og gymnastik under overværelse af et stort og celebert publikum. Frk. Elsa Fischer modtog en smuk sølvskål som påskønnelse af sit arbejde for foreningen.

Ugebladet Vore Damer var på pletten og lavede et interview med frk. Elsa Fischer, der blev spurgt, om fægtning er en idræt, der har stor betydning:

Ja, absolut. Den udvikler Raadsnarheden og opøver Selvbeherskelsen, saa den er gavnlig baade for Aand og Legeme. Og saa synes jeg jo, den er smuk og elegant, hvad der dog ogsaa har en vis interesse for os Damer.”

Fægtersken i webshoppen:

Fægtersken plakat

Fægtersken som plakat


Fægtersken Steelposter

Fægtersken som Steelposter

Del indlægget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Censur - skal vi fjerne negeren?
Plakathistorier

Skal vi fjerne negeren?

Vi har genudgivet den sjældne Sven Brash plakat Sort paa Hvidt fra 1918.
Relanceringen af motivet med den karikerede neger falder sammen med debatten om censur i Pippi-universet.

Læs mere »
Dansk Plakatkunst i Børsen
Bolig

Retro på den fede måde

En håndfuld af vores mest populære plakater pryder i dag et flot opslag i Børsen Weekend, der har taget temperaturen på dansk plakatkunst.

Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.