Reptilicus’ far er død

Reptilicus kultfilm

Ib Melchior, der skrev manuskriptet til en af dansk films største flop, nemlig monsterfilmen Reptilicus, er død i Hollywood, 97 år gammel.

I Hollywood var han kendt som manden, der i B-filmens guldalder både skrev og instruerede kulørte film som “Den vrede planet” (1959) og “The Time Travelers” (1964), og som hævdede, at han havde fået stjålet idéer til TV-serier som »Star Trek«.

Men filmhistorisk er der ingen tvivl om, at Ib Melchior vil blive husket for sit manuskript til en af de mest ufrivilligt komiske monsterfilm nogensinde, nemlig »Reptilicus« fra 1961, skriver Berlingske Tidende.

Ib Melchior

”Denne dansk-amerikanske film forsøger at overføre den daværende trend med kæmpemonstre som Godzilla og King Kong til dansk jord, hvor det lykkes en gruppe forskere at fremavle et forhistorisk monster fra rester af dens hale fundet i Lapland.

Først efter at have kæmpet med den danske hær og den danske flåde, hvis militære disciplin er fremstillet med samme originalitet som en søvndyssende undervisningsfilm, bliver Reptilicus, der er omtrent så skrækindjagende som en handskedukke, nedkæmpet på en miniaturemodel af Rådhuspladsen.”

For det danske filmselskab Saga blev »Reptilicus« en økonomisk katastrofe, og i flere år kostede det filmselskabets medarbejdere bøder bare at nævne filmens navn.

Reptilicus – fiaskofilmen der blev kult.

Plakaten lever videre
Filmplakaten til Reptilicus er tegnet af Aage Lundvald (1908-1983), der i årtier efter 2. verdenskrig producerede i hundredevis af filmplakater og dermed var en af tidens mest benyttede plakattegnere.

Hans særlige, morsomme stil – i de første mange år en kombination af tegning, maleri og fotografi – er kendt og elsket af danske biografgængere, og hans plakater bruges i dag som forsider, når filmene udgives på DVD, så hans værk lever stadig.

Køb eller læs mere om plakaten

Del indlægget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

festtelegrammer
Plakathistorier

Når 10-øren falder

Der er hul igennem, når 10-øren falder. Sådan er det i dag, og sådan var det også i telefonkioskerne i gamle dage.

Læs mere »
DPK presse lancering
Om projektet

Tak for den fine modtagelse

Det var med en vis ydmyghed og nervøsitet, at vi for godt fire måneder siden gik i gang med relanceringen af Dansk Plakatkunst, men vi er blevet modtaget med begejstring.

Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.