Robothunden der blev skudt!

El-udstillinh i tivoli

Det er de sjoveste historier, der dukker op, når vi går i dybden med plakaterne i Dansk Plakatkunst. En af dem handler om en såret kriger, der i september 1930 ankom til den store Elekticitetsudstilling i Tivoli.

Københavnerne havde dog ingen anelse om de absurde og dramatiske hændelser, der allerede inden åbningen nær havde sat en stopper for udstillingens trækplaster.

Phileas Dog, der kunne opleves i 1930 i Tivoli.

Centrum i begivenhederne var den lille mekaniske robothund Phileas Dog, opkaldt efter karakteren Philias Fogg fra Jules Verne’s Jorden Rundt i 80 dage. Hunden var fremstillet af den hollandske virksomhed Philips, der fra 1927 var begyndt at producere radioapparater. Radiohunden, som det lille mesterværk blev kaldt, var opfundet som reklamefremstød for virksomheden og dens fremskredne teknologi.

På Elektricitetsudstillingen holdt den mekaniske hund til i sit eget lille hundehus ved plænen i Tivoli, hvorfra den kunne fare frem med en bidsk knurren og gø højt med en mærkelig stemme. Den reagerede på lys, når man lyste den i ansigtet med en lygte.

Det var akkurat, hvad der skete på et museum i Holland, hvor Phileas Dog var udstillet og agerede vagthund, inden den kom til Danmark. En sen aften var der indbrud på museet og tyven sneg sig frem med en lommelygte. Da han lyste på Phileas Dog, begyndte den at gø og løbe hen imod ham, som den var konstrueret til, men det gjorde tyven så perpleks, at han skød mod robothunden og ramte den lige i øjet, så den blev ødelagt. Tyven tog flugten og efterlod den mekaniske hund så ramponeret, at den måtte have udskiftet øjet, før den var klar til at rejse til Elektricitets Udstillingen i København.

Se plakaten i shoppen
Sven Henriksens plakat Eludstilling i Tivoli (1930).

Her blev den trods genvordighederne publikums darling på en udstilling, der stod i elektricitetens tegn og var fyldt med alt det nyeste inden for elektrisk belysning og elektriske hjælpemidler til hjemmet, som f.eks. de nye køleskabe, der var blandt husmødrenes tidsbesparende favoritter.

Udstillingen var åben til kl. 23 hver dag, og københavnerne væltede ind. Alle der lyste på robothunden blev hilst med et mærkeligt vuf!

Del indlægget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Vild med dans
Plakathistorier

Vild med dans i 30’erne

Vild Med Dans er slut, men der var engang, hvor alle måtte træne dansetrin hele året, hvis man ønskede at begå sig i selskabslivet.

Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.