Tukaner eller næsehornsfugle?

Sporvognsreklamen

Vi har fået en del henvendelser om denne plakat af Sven Henriksen fra 1924. Folk spørger: Er det virkelig tukaner, der er på plakaten, er det ikke næsehornsfugle?

Og det er da rigtigt, at  de fire fugle på Sporvognsreklamen måske i højere grad ligner næsehornsfugle end tukaner. Men i plakatkredse er Sven Henriksens fugle altid blevet omtalt som tukaner, fortæller plakatekspert Nikolaj Pors.

– Plakaten er blevet kaldt “Tukanerne” i min verden de sidste 25 år, og i bogen Den danske plakat af Lars Dybdahl, hvor plakaten er afbilledet, bliver de fire fugle kaldt tukanfugle, siger Nikolaj Pors og citerer:

“Her ser man tukanfuglene, de farvestrålende livlige og larmende sydamerikanske spættefugle med de enorme næb, der var firmaets logo.”

Reklamekunst

Som det kan ses, er det ikke en ny opfindelse at gentage motivet flere gange for at opnå større effekt med en reklame. Den er et typisk eksempel på Henriksens enkle og farvestrålende plakatkunst og blandt hans bedste værker.

En meget stor del af hans produktion blev lavet for A/S Sporvognsreklamen, og hans små kvadratiske reklameplakater for alle mulige produkter, lige fra skocreme til vandhaner, kendtes derfor indgående af tidens sporvognspassagerer og sad ligeledes over vinduerne inde i kabinen.

Dansk Plakatkunst sætter en ære i at genoptrykke de gamle plakater så tæt på originalen som muligt, og det har vi selvfølgelig også gjort med Sven Henriksens Sporvognsreklamen.

Den har præcis de samme proportioner som dengang, den lyste op i hvælvingen mellem vinduerne og loftet inde i sporvognene – 100 x 46 cm. Et perfekt format til at hænge f.eks. over sofaen eller børnesengen.

Køb plakaten i webshoppen:

Få den med eller uden ramme.
Sporvognsreklamen (1924) af Sven Henriksen.

Del indlægget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre

Riddersalen fylder 100 år
Plakathistorier

Riddersalen 100 år

Kunstnerkabareten Riddersalen i Lorry på Frederiksberg fylder 100 år denne sommer, og gennem årene er de skiftende forestillinger blevet annonceret på den smukke stribede plakat.

Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 10% rabat på dit første køb.